Introduktion til Pulse Platform
Velkommen til onboarding-sektionen hos ImBalance. Her finder du alt, du skal bruge for at komme godt i gang med Pulse Platformen. Vi guider dig trin for trin. Fra login til dine første trivselsmålinger.
Vores mission er klar: at styrke den enkeltes trivsel på arbejdspladsen.
Du får indblik i din egen udvikling, og din organisation får et anonymiseret overblik over trivsel på arbejdspladsen, så der kan handles på dét, der betyder noget.
Trivsel skabes i fællesskab, men begynder hos dig. Lad os komme i gang.
Om ImBalance
Hvad er ImBalance?
ImBalance er et konsulenthus og en digital trivselsplatform, der støtter organisationer med at fremme deres egen trivsel på både individ-, team- og organisationsniveau.
Vi kombinerer data, menneskelig indsigt og praktisk handling.
Vores Pulse Platform indsamler anonyme trivselsdata gennem spørgeskemaer, giver medarbejdere indsigt i deres egen trivsel og gør det muligt for ledere at handle tidligt på signaler om mistrivsel.
Vi er et konsulenthus, der støtter gennem workshops, samtaler, facilitering og konkrete værktøjer, der gør trivsel håndgribelig i hverdagen.
ImBalance er ikke bare endnu et spørgeskema. Vi er et partnerskab, der tilbyder et fælles sprog for trivsel og et sted, hvor ærlige indsigter bliver til ægte forandring.
Hvad kan Pulse Platformen?
Pulse Platformen er en personlig og organisatorisk måling af din trivsel, som både private og offentlige organisationer bruger, når de arbejder med trivsel.
Her findes ImBalance-spørgeskemaer, branchespecifikke APV’er samt rapporter for både individ og organisation.
Pulse fungerer som et digitalt økosystem, der skaber et sikkert og sammenhængende system for trivselsmålinger. Det er altså gennem vores platform, at medarbejderne besvarer de anonyme spørgeskemaer som derefter samles til en rapport, der kan bruges af både medarbejdere og ledere.
Vi udvikler skabeloner og rammer baseret på ImBalances metode og faglige tilgang til trivsel. Herfra administreres spørgeskemaer, oprettes afdelinger og sendes notifikationer til brugere, teamledere, HR og medarbejdere.
I Pulse arbejder vi også systematisk med datasikkerhed og GDPR, vores skabeloner følger danske standarder i kombination med vores egen metodologi.
Det handler ikke kun om at følge lovgivning, det handler om at beskytte brugernes oplevelse af tryghed og arbejde med de områder, der rent faktisk betyder noget. Datahåndtering og anonymitet er indbygget i vores proces fra start, så medarbejderne kan være ærlige, og organisationen får valide indsigter.
Hvorfor arbejder I med at forebygge trivsel og ikke at bekæmpe stress?
Vi tror på, at det at fjerne det negative eller de svære perioder af livet er et urealistisk mål, og derfor er vores ambition at fremme sund læring og en realistisk hverdagsrutine.
Vi tror på, at vi skal turde mærke, bearbejde og reflektere over de svære tidspunkter. Det er nemlig dér, vi bliver stærkere og justerer, så livsforandringer kan finde sted. Stress er en naturlig overlevelsesreaktion – i dag opstår den ofte som et svar på forventninger og krav. Stress kan derfor både være en mental belastning, men også en produktiv drivkraft.
Derfor bekæmper vi ikke stress. Vi tror på, at hvert individ skal lære at kende forskel på den “gode og motiverende” stress og den usunde. Det samme gælder for alle typer påvirkninger, der kan føles negative: vi skal forstå dem, ikke undertrykke dem.
Vi ønsker at opbygge resiliens. Både i den måde, vi som individer udvikler os på, og i den måde, vi tager fælles ansvar for hinanden på.
Vores filosofi er, at fejl er en gave. Der findes ingen perfekt hverdag eller perfekt liv, og det er godt sådan. Ensformighed og kontrol er ikke målet. I stedet skal vi sammen reflektere over vores adfærd og skabe forandring i fællesskab, så vi kan bygge et samfund, der er mere inkluderende, og med mere resiliens/modstandsdygtighed i ustabilitet – et sted, hvor hvert individ kan være sig selv.
Hvordan støtter ImBalance både medarbejdere og ledere?
ImBalance gør det trygt og enkelt at arbejde med trivsel. Vi kombinerer en digital platform med en gennemtestet metode, så både medarbejdere og ledere får indsigter, der kan bruges i praksis.
For medarbejdere handler ImBalance om egen indsigt og udvikling. Når de udfylder spørgeskemaer på Pulse Platformen, får de personlige rapporter, der viser deres trivsel over tid og støtter dem i at opdage mønstre i deres hverdag. De ejer deres egne data, og det kan aldrig spores tilbage til dem. Anonymitet er sikret, hvilket betyder, at medarbejdere kan svare ærligt uden frygt for konsekvenser.
For ledere er ImBalance et beslutningsværktøj. De får overblik over tendenser i organisationen og kan se, hvor der skal sættes ind, uden at gå på kompromis med medarbejdernes anonymitet. Spørgeskemaerne er udviklet af os og kan ikke ændres af organisationen, hvilket sikrer, at data er valide, objektive og sammenlignelige. Ledere får dermed reel indsigt frem for endnu en “temperaturmåling” uden handling. Data bliver omsat til anbefalinger og prioriteringer, så de ved, hvor de skal starte, og hvad der vil gøre den største forskel.
ImBalance gør trivsel håndgribeligt: medarbejderen får indsigt i sig selv, og lederen får overblik og retning. Resultatet er ikke bare flere data, men bedre beslutninger og en kultur, hvor både mennesker og organisation kan udvikle sig.
Hvad får man ud af at bruge ImBalance?
Man opnår øget selvindsigt, hvor man – ud over de traditionelle trivselsmålinger – også får overblik over sin egen proces og refleksion.
Her kan den enkelte selv vælge, hvordan vedkommende vil arbejde videre ud fra sine egne data og indsigter.
Vores konsulenthus og coaches understøtter denne proces i det fysiske rum og i fællesskaber ved at bringe værktøjer til reflektion i spil og hjælpe med at identificere og bearbejde de udfordringer, der opstår undervejs.
For medarbejderen betyder det bedre trivsel, tydeligere prioriteringer og en arbejdsdag, hvor man føler sig hørt og taget alvorligt.
For arbejdsgiveren betyder det tidligere indblik i mistrivsel, færre uventede opsigelser, mindre sygefravær og et stærkere fundament for beslutninger baseret på data, ikke mavefornemmelser.
Hvorfor hedder I ImBalance?
Vi hedder ImBalance, fordi det for os handler om at leve med ubalancen, ikke om at undgå den. Vi tror på bevægelse, ikke på det perfekte, “lige” liv. Et liv i modsætninger, mellem kontrol og kaos, ro og puls, refleksion og reaktion. Hos ImBalance arbejder vi med fællesskab, trivsel og menneskelig udvikling som drivkraft. Vi ved, at stress, forandring og pres ikke er fjender, men signaler.
De er vores indre puls; uden udsving, intet liv.
ImBalance er derfor både et navn og et statement: Vi står midt i livets udsving og støtter mennesker og organisationer i at finde mening, ikke balance, i dem.
Vi tror på, at trivsel opstår, når vi tør bevæge os i ubalancen, sammen. ImBalance – fordi livet ikke er lineært.
Materiale til dig, som medarbejder
Din profil & rettigheder
Er mine data sikret?
Ja. Dine data opbevares i et cloud-system, Microsoft Azure, som opfylder internationale standarder, og vi beskytter alle dine oplysninger, så de ikke kan forbindes med dig personligt.
Kan jeg slå notifikationer fra?
Ja, det kan du gøre under din profil ved at gå til Privatlivsindstillinger.
Kan jeg trække mit samtykke tilbage?
Ja, det kan du gøre under din profil ved at gå til Privatlivsindstillinger.
Kan jeg slette min bruger eller data?
Ja, det kan du gøre under din profil ved at gå til Privatlivsindstillinger.
For medarbejdere
Er mine svar anonyme?
Ja, dine svar er fuldt anonyme over for HR, ledere og resten af organisationen.
Vi arbejder med pseudoanonymitet, hvilket betyder, at dine svar aldrig er koblet direkte til din identitet (hverken navn, e-mail eller medarbejder-ID). Ingen leder eller HR-person kan se, hvem der har svaret hvad, eller spore data tilbage til dig som person.
Platformen viser kun resultater i grupper på minimum 6 medarbejdere for at sikre, at dine besvarelser ikke kan genkendes – heller ikke i små teams eller afdelinger. Vi lever op til alle GDPR-krav og behandler alle personlige oplysninger med høj datasikkerhed.
Du kan altid læse mere i vores Privatlivspolitik.
Hvordan logger jeg ind første gang?
Du vil modtage en mail fra vores platform, som inviterer dig til at logge ind. Mailen sendes til din arbejdsmail og linket gælder i 24 timer. Vi anbefaler, at du gemmer Pulse linket efter login, som bogmærke i din browser eller på dit skrivebord.
Hvor ofte skal jeg udfylde spørgeskemaer?
Hvert spørgeskema har en bestemt hyppighed, som både kan være ugentlig, månedligt eller kvartalsvist, alt afhænger af, hvad din organisation ønsker at undersøge, og hvad ImBalance’s metodologi vælger, er den bedste for jer.
Du får automatisk en e-mail, hver gang et spørgeskema er klar og venter på din besvarelse. Vi giver dig mulighed for både at tage surveys for dig selv og de surveys, som din virksomhed sender til dig. Det er helt op til dig, hvor meget af surveyen du ønsker at besvare – eller om du overhovedet vil deltage.
Hvad får jeg personligt ud af at besvare spørgeskemaerne?
Når du udfylder et spørgeskema, får du personlig indsigt i din trivsel. Du modtager en individuel rapport, som viser dine mønstre, dine styrker og de områder, hvor du måske har brug for støtte. Du kan følge din udvikling over tid og se, hvad der påvirker din trivsel, både positivt og negativt.
Du får adgang til vores ressourcearena med konkrete værktøjer, guides og reflektionsøvelser, som hjælper dig videre i din egen proces.
Hvis du ønsker mere støtte, kan du få sparring og coaching af vores konsulenter, der støtter dig i at omsætte dine indsigter til handling, i dit tempo og på dine præmisser.
Om spørgeskemaer og rapporter
Hvad måler spørgeskemaerne på?
Spørgeskemaet handler om din nuværende trivsel, og hvordan du har det generelt. Det dækker også din trivsel i arbejdskontekst, fx med kollegaer eller arbejdsforhold generelt. Spørgsmålene kan bl.a. handle om:
- Dit mentale og følelsesmæssige velbefindende
- Din oplevelse af arbejdsopgaver, forventninger og work-life balance
- Relationer og samarbejde med kollegaer og ledelse
- Arbejdsforhold og kulturen omkring dig
Formålet er ikke at evaluere dig som medarbejder, men at give dig indsigt i, hvad der styrker eller udfordrer din trivsel.
Kan resultater bruges mod mig?
Nej, det kan de ikke. Ingen kan se, hvad du har svaret.
Ingen data kan kobles til dig, og systemet er designet til at beskytte din anonymitet.
Hvordan bruger ledelsen resultaterne?
Ledelsen vil kun se samlede tendenser fra spørgeskemaerne, typisk samlet pr. afdeling eller gruppe. Så kun fra de anonyme resultater og grupperesultaterne. En gruppe kan ikke være mindre end seks personer.
Hvad betyder det, når der står “højt hasteniveau” i rapporten?
Det betyder, vi vurderer, at der er en eller flere områder, hvor du kan reflektere over din egen trivsel og hvad du kan gøre for en at gøre din egen trivsel bedre. Her tilbyder ImBalance støtte i form af værktøjer til rådighed eller en coach der kan vejlede dig videre.
Om Pulse Platformen
Skal jeg installere noget for at bruge platformen?
Nej, det behøver du ikke. Du skal blot have adgang til internettet på din enhed og linket til Pulse.
Kan jeg bruge platformen på mobil?
Ja, det kan du. Du skal blot have adgang til internettet på din enhed og linket til Pulse.
Hvor lang tid tager det at udfylde et spørgeskema?
Vores spørgeskemaer varierer i længde, men de fleste tager under syv minutter at udfylde.
Vi ved, at din tid er værdifuld, og derfor har vi designet dem korte og fokuserede, så du kan skabe refleksion og indsigt uden at skulle bruge unødvendig tid.
Kan jeg se min egen rapport efter hver måling?
Ja. Efter hver besvarelse får du automatisk en personlig rapport. I rapporten kan du:
- Se din trivselsscore på forskellige områder af dit arbejdsliv
- Opdage mønstre i dine svar og få indblik i, hvad der påvirker din trivsel
- Følge din udvikling over tid og se, hvordan dine valg og vaner påvirker din balance
Rapporten er kun din. Ingen ledere eller kollegaer kan se den. Den fungerer som et spejl, der hjælper dig med at forstå, hvordan du har det, og hvad du eventuelt ønsker at arbejde videre med.
Hvad er “widgets”?
Widgets giver dig et simpelt overblik over dine data, og kan vises på din startside. På den måde kan du nemt følge med i udviklingen af din data, og reflektere over din nuværende trivsel.
Materiale til dig, som administrator
For HR og ledere
Hvordan opretter jeg medarbejdere og afdelinger?
Det kan du gøre på Organisationssiden via din sidemenu.
Her kan du finde fanen Medarbejdere. Du kan vælge at tilføje medarbejdere manuelt ved at klikke på Tilføj-knappen, eller importere en hel Excel-fil ved hjælp af Import-knappen. Vi har også en hel video der viser det hvordan du gør.
Hvordan sender jeg spørgeskemaer ud?
Det kan du gøre ved at bruge ‘spørgeskema administration’ i sidemenuen.
Der kan du se alle tilgængelige skabeloner, som du kan sende til din organisation.
Kan jeg tilpasse spørgeskemaerne?
Du kan vælge de skabeloner, der giver mening for din organisation.
Hos ImBalance udvælger vi de skabeloner, der passer til din branche, men du kan selv justere, hvilken du helst vil bruge, og hvornår du vil sende dem ud til afdelinger og medarbejdere, samt stoppe gentagelsen af et spørgeskema.
Hvordan ser jeg rapporter?
Som organisation kan du se din rapport, når gentagelsesperioden for surveyen er afsluttet. Det betyder, at hvis du har sendt en månedlig survey, vil den blive lukket for besvarelser på månedens sidste dag, hvorefter rapporten bliver genereret automatisk. Det samme gælder for ugentlige eller andre periodiske gentagelser.
Hvordan kan jeg bruge resultaterne til at forbedre trivsel i min afdeling?
Du kan bruge resultaterne, helt fra den første rapport til at vurdere, om der er et område, I skal styrke i organisationen.
For eksempel kan det vise sig, at der er udfordringer med kommunikationen i en afdeling. I så fald behøver du ikke vente flere måneder på næste rapport for at se, at scoren er lav allerede fra starten.
Selvfølgelig kan du også følge, hvordan resultaterne udvikler sig over tid. Du er altid velkommen til at kontakte os via coaching@imbalance.dk, hvis du ønsker hjælp til at fortolke din rapport.
Hvem kontakter jeg, hvis jeg får brug for hjælp?
Du kan altid kontakte os via mail, hvis du oplever udfordringer med IT-systemet, support@imbalance.dk, eller hvis du har brug for støtte i forbindelse med trivsel eller rapporter coaching@imbalance.dk.